En radiator skal varme!
Står du i en af følgende situationer:
- Virker din radiator ikke?
- Har du en radiator der ikke varmer?
- Er der ingen varme i din radiator i din lejlighed?
- Er der ingen varme i din radiator som bruger fjernvarme?
- Har du en gammel radiator som ikke varmer?
Du kan måske tro at din radiator ikke virker, det logiske er naturligvis at en radiator skal virke, ved at varme. Men det er til tider tricky business at få varme i radiatoren, hjælpen til at få varmen tilbage, kan du få her på siden.
Se vores video guide her eller læs selv her på siden.
Dahl Ejendomsservice har mange års erfaring med at hjælpe beboere med igen at få varme i radiatoren. Dahl Ejendomsservice udfører vicevært, ejendomsservice og trappevask i hele Storkøbenhavn.
Det er termostaten i din radiator der ikke virker
I langt de fleste tilfælde er det din radiator termostat som ikke virker, da den typisk er kalket fast i lukket tilstand. Hvis det for eksempel kun er en enkelt radiator der ikke virker i din bolig, så er der formenligt tale om kalk.
Mangler du varme i radiatoren, selv om du har skruet helt op, eller kan du høre at din radiator banker?
Kan du ikke lukke for varmen selv om du har skruet helt ned?
Så er du kommet til det rigtige sted for at få hjælp til din radiator.
Problemet er som regel lokalt i din lejlighed, og de typiske problemer er forbundet med luft og kalk, dog kan det også være manglende tryk på varmeanlægget, eller manglende cirkulation i varmeanlægget der er årsagen.
I 1 strengede anlæg ( 1 varmerør med varme, ved din radiator) er det sværere at styre mht. luft og varme, og det kan i disse tilfælde være nødvendigt at kontrollere de lodrette rør fra underboen og videre til overboen, er dette rør koldt, er det typisk et problem med varme anlægget og du skal kontakte ejendommens vvs’er eller viceværten for en løsning.
Nedenfor er samlet nogle spørgsmål og svar som kan hjælpe dig videre.
Hvad er en termostat?
Termostater kan se forskellige ud og have forskellige farver, ældre termostater er grå, nye termostater er som regel hvide, der er også forskellige måder de af- og på monteres, billedet viser en model hvor man skal bruge en unbrako nøgle for enten at påmontere eller afmontere termostaten.
Afmontering af termostaten
Skrue helt op for termostaten (drej termostatenshåndtag til den varmeste position) inden den afmonteres.
Termostaten på ovenstående billede, afmonteres ved at løsne den lille skrue (unbraco eller almindelig kærv) inderst på håndtaget, og herefter kan termostaten trækkes af.
Nyere modeller har en værktøjsfri snapkobling, instruktionen til hvordan man af- og genmontere disse kan ses her på billedet eller læses her
Hold termostaten med den ene hånd, og drej kontra (samme vej som at åbne et slag syltetøj / mod uret) på den inderste del af termostaten, med den anden hånd.
Når håndtaget er afmonteret, kan du se en lille messingstift (pakdåsen) bag selve termostathåndtaget.
For at løsne stiften kan du skiftevis banke ventilen forsigtigt på siden og skubbe stiften forsigtigt ind, indtil den igen bevæger sig frit.
Hvis stiften har sat sig fast i indtrykket position, er der lukket for vandtilførslen til radiatoren.
Hvis stiften derimod sidder fast i udrykket position er der helt åbent for vandtilførslen. Og i nogle tilfælde er det årsagen til at man ikke kan skrue ned for sin radiator, fordi radiatoren varmer hele tiden.
For nogle er det også et problem at de ikke kan skrue ned for varmen!
Stiften er fjederpåvirket af vandtrykket bag og den skal derfor selv komme ud når du har trykket den ind.
Når stiften er løsnet, påmonteres termostaten igen. Stiften skal kunne skubbes 2-3 mm, ellers sidder den fast. (ryk, bank eller hiv aldrig hårdt i stiften!)., men kun forsigtigt, da ventilen ellers kan blive utæt.
Når ventilen igen bevæger sig frit, sætter du håndtaget på igen. Vær opmærksom på at termostaten er helt åben, når den sættes på igen. Se efter den lille plastikmarkør, der viser, hvad der er opad på håndtaget. Stram skruen, hvis den er med skrue.
Nu skal termostat hovedet gerne kunne drejes let til begge sider. Hvis det drejes trægt, så er det sat forkert på.
Stadig ingen varme?
Det kan være du skal have udluftet din radiator, se hvordan man gør det ved at se vores side udluftning af radiator – sådan gør du.
Gode råd – for at undgå at termostatventilerne sætter sig fast
Husk at åbne og lukke alle termostaterne med jævne mellemrum / hver måned også om sommeren.
Hvis der er sommerlukket for varmen på radiatorsystemet hvor du bor, så skru helt op for termostaten, så undgås det at de sætter sig i lukket position og så er det som oftest bare at trykke stiften ind én gang for at få vandet til at løbe i rørene igen.